|
|
Rudolf Steiner Skolen på Midtsjælland
Midt på en mark, langt ude på den anden side af St. Merløse, ligger
der en skole. Der har den ligget i nu 25 år, lige siden en snes
forældre i 1981 besluttede at starte en Steinerskole her på
Sjælland.
At skolen ligger her, er ikke nogen tilfældighed - det er resultat
af idérigdom, begejstring og sej vilje hos de mennesker, der har
båret skolen i de mange år. De fysiske rammer er stadig beskedne,
men til gengæld fylder vi salen op, hver gang der er lørdagsskole
eller elevoptræden.
Den lokale jernbane stopper i vores baghave, "Bagmarken" hedder
vores station.
Den bringer os i forbindelse med Slagelse i den ene ende og
Tølløse/Roskilde/Holbæk-områderne i den anden.
Der er gode busforbindelser fra Ringsted og Sorø. Tænker man i "hus
på landet", er priserne ganske overkommelige vest for Tølløse.
I tæt tilknytning til skolen ligger Alfehaven børnehave og
vuggestue, hvor også børnehaveklassen er placeret.
Vi aftaler gerne en rundvisning på skolen og fortæller
om vores pædagogik og om skolen.
Ring og få en aftale hos skolesekretæren på tlf.
57801758
|