Geografi
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner
sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte
forudsætninger for levevilkår i Danmark og resten af verden samt
samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Undervisningen skal bygge på elevernes egen iagttagelser,
oplevelser og undersøgelser af geografiske kilder, så de udvikler
interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede
kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement,
selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer
vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den
kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og
levevilkår.
Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til
at,
- gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og
regioner og sammenspillet mellem disse ved hjælp af geografiske
kilder og hjælpemidler
- anvende globus, kort, samt forskellige data som
arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng.
- kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder
navne på væsentlige danske lokaliteter og deres
placering.
- foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag
af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og
kulturlandskaber.
- anvende informationsteknologi i forbindelse med
informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og
fremlæggelse.
Trinmål
Efter 4. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand
til
- at få et bevidst og rumligt forhold til deres nærmeste
omverden, således at interessen for omverden vækkes
- at give dem mulighed for ved selvoplevede vandringer i terrænet
at mærke terrænets mangfoldighed, stigning og fald og få en
oplevelse af topografien ved at følge en bæk, åens løb, en bakke
eller vandring omkring en sø
- at kunne tegne deres skole og nærmeste omgivelser i
fugleperspektiv
- at give dem en mere bevidst fornemmelse af tid og
sted
- at lade dem lære Danmark at kende med de vigtigste byer,
bælter, sunde, fjorde og landsdele
- at give dem lejlighed til at stifte bekendtskab med de gamle
erhverv som fiskeri, landbrug, smeden og andre håndværkeres arbejde
i "gamle" dage, og få dem til at fornemme den første følelse af, at
vandet og byernes beliggenhed har en nøje sammenhæng
Trinmål
Efter 5. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand
til
- at videreudvikle den naturgeografiske forståelse som blev
grundlagt i 4. klasse, men nu udvides området til
Skandinavien og Norden
- at kunne se og beskrive de forskellige kvaliteter for Østersøen
og Nordsøen
- at kunne beskrive de karakteristiske fænomener for hvert af de
nordiske folkeslag
Trinmål
Efter 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand
til
- at være i stand til at rykke sig løs fra de hjemlige forhold og
forbinde sig med fremmede geografiske forhold og verdensdele
- at give indsigt i og oplevelse af zonegeografien, hvor
hovedvægten bliver lagt på modsætningen mellem varme og kulde,
f.eks. ved at beskrive Afrika og Grønland som store
modsætninger
- at få en oplevelse af de klimatiske betingelser for planteliv,
dyreliv og menneskets livsbetingelser, bl.a. gennem billedlige
skildringer af jægere, nomader eller fastboende
folkeslag
- at få en oversigt over Europas biografi, lande, hovedstøder,
bjerge, folder o.s.v. med dets mangfoldige forskelle, men også et
billede og en forståelse for den europæiske helhed, som ikke
længere er spaltet i to eller flere politiske dele
Trinmål
Efter 7. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til
- at blive bekendt med alle jordens verdensdele og havene
som adskiller dem
- at kunne kende og tegne omridset af kontinenterne og bruge dem
som en nøgle til forståelse af de forskellige kontinenters
egenart
- at fordybe sig i enkelte udvalgte kulturer, f.eks. den
kinesiske, buskmændene eller eskimoer, og skildre hvordan et
bestemt land eller kulturområde hænger sammen med
naturforholdene
- at kunne stifte bekendtskab med andre lande ved at bruge
opslagsværker og i opgaver eller på anden måde lægge arbejdet frem
for de øvrige elever
Trinmål
Efter 8. klasse,
Globale mønstre
Undervisningen skal lede frem mod,
at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
dem i stand til
- beskrive jordens inddeling i klimazoner og
plantebælter
- beskrive det globale vandkredsløb
- placere de væsentlige elementer i det globale vindsystem på
verdenskortet
- beskrive fordelingen af bjerge
Slutmål efter 9. klasse
Ved slutningen af 9. klasse skal eleverne:
- have kundskaber om verdenskortet, om forskellige landes og
regioners placering og forhold til hinanden, kende til relevante
navne over hele jorden
- have kundskaber om sammenhængen mellem menneskets arbejds- og
livsbetingelser i forskellige regioner og relevante ydre faktorer
som f.eks. klima, jordens beskaffenhed, forskellige
naturforeteelser o.l.
- kende til globale naturgeografiske kredsløb samt globale
menneskeskabte kredsløb i forbindelse med økonomi, produktion,
ressourceforbrug, forurening og miljø
- have kundskaber om hvordan mennesker lever og arbejder i
forskellige miljøer i verden
- have kundskaber om hvordan vigtige forandringer i samfundet,
som industrialiseringen, urbaniseringen og udbygget kommunikation,
påvirker livsvilkår og landskab med udgangspunkt i danske
forhold
- have grundlæggende kundskaber i astronomi
- have kundskab om hvordan man selv søger og bearbejder
information
- have kundskab om de geologiske processer og hvordan de virker
formende på landskabet. Hertil indgår kundskab om mineralernes og
bjergarternes dannelse, erosion og forvitringsprocesser, seismologi
og dannelsen af fossiler
- have kundskaber om jordens tidsperioder og livets udvikling,
evolutionen
- have kendskab til hvordan man i felten gennem direkte
egne iagttagelser kan studere landskabets egenskaber og historie
samt sammenhænge mellem miljø og samfund
|