|
|||
|
Allerede fra den tidlige ægyptiske kultur kender vi til idrætslege. Der fortælles om konkurrencer så tidligt som 2500 f.kr. under det første dynasti. Øvelserne havde en vis karakter af prøvelser og omfattede aktiviteter som bueskydning, brydning, fægtning med stokke, boldspil, boldspil og svømning. Fra den græske kultur har vi et langt større materiale, både i form af billeder og nedskrevne tekster; i dette samfund spillede den gymnastiske opdragelse en meget central rolle i samfundslivet. Efterhånden udkrystalliseredes de fem græske øvelser sig: løb, længdespring, brydning, diskos og spydkast, sådan som de blev praktiseret i Olympia. I Delfi havde idrætslegene en mere omfattende karakter, og i tillæg til de fem øvelser var der forskellige musikalske og kunstneriske konkurrencegrene - sang til strengemusik, fløjtespil og dramatiske fremførelser var en del af ceremonien. Sundhedslære var også en del af denne kultur. Ifølge grækernes
opfattelse var et menneske kun raskt, hvis dets kræfter var rigtig
afstemt i forhold til hinanden. Idrætsøvelserne blev set som midler
til at styrke og opdrage de unge mennesker, både legemligt og
sjæleligt. Der var også knyttet bestemte etiske idealer til
idrætsudøvelsen, som harmoni, mådehold, selvtillid, skønhed og
retfærdighed. Den fortsatte understøttelse af udviklingen sker som nævnt bedst gennem, at hvert enkelt fag, også gennem kropsøvningen, giver næring til både det legemlige og det sjælelig-åndelige hos det opvoksende barn. |
|||
|
|||