Malning og tegning
Slutmål efter 9. klasse
Efter 9. klasse skal eleverne:
- Have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder
ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker
- Kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål
- Have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet,
samt have et godt kendskab til fremtrædende billedkunstnere
- Have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske
skønhedsværdier
- Have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på
mangfoldige måder
Faget i klasserne - fagplanen
1. klasse
- Malning med polariteter, f.eks. gult og blåt. Fra primærfarver
til sekundærfarver.
- Grundige øvelser af malerteknisk art
- I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den
krumme linje, som føres frem til de første symmetriske - og
geometriske former.
- I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af
bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indfører
eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig
fremstilling.
2. klasse
- Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i
farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads ol.
- Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former
for farveklange
- I formtegning øves der videre med symmetri- eller
spejlingformer
- I genstandstegning kan det tegneriske og maleriske mere bevidst
føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at
udfolde sig i fladen og ikke indenfor en given kontur
3. klasse
- Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys
og mørke opstår gult, rødt og blåt
- Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og
kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig
synsvinkel
- Dur og mol farveklange
- I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med
dobbeltsidig symmetri og mere frie asymmetriske ligevægtsøvelser og
formforvandlinger
- I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive
pedantiske naturalister og tegninger udføres i frihånd, uden brug
af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, f.eks. ved
at lægge flere lag ovenpå hinanden
4. klasse
- I malning øves det, at få farverne til at fortætte sig til
former der gengiver det karakteristiske ved f.eks. et dyr eller en
af de nordiske guder
- Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de
forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud
fra
- I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på
ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur
- I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere
karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de
nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle
former i entydige farver
5. klasse
- Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i
tilknytning til botanik og historie
- Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens
mangfoldighed af grønne toner udforskes
- I formtegning går man over til frihånds geometri. Uden passer
og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette
linje
- I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som
modsvare elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering.
Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken
6. klasse
- Opgaver hentes fra f.eks. fysikundervisningen. Forskellige
lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra
geografien kan man male polære landskabsstemninger og Goethes
farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen
- Teknikken med slørmaling indføres og i den forbindelse kan
mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver
- I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære
på baggrund af nøjagtige iagttagelser
- Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som
rumlige legemer. Lys-indfaldet defineres og aftegnes som halv-,
hel- og slagskygger
7. klasse
- I malning laves øvelser med slørmaling
- I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne
- Perspektivtegningen indføres efterhånden og eleven lærer at
fremstille verden som den ser ud fra det personlige synspunkt
- Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af
perspektivet
- Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og
øves
8. klasse
- I malning plejes slørteknikken og en kunstnerisk og sagkyndig
dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i
vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken
- I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i
forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske
med det skønne
- I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med
koncentration og varsomhed
9. klasse
- Der arbejdes med lys - mørke kontraster på en ny måde
- Slørmaleriet kan videreføres og der arbejdes videre med
opøvelse af den kunstneriske dømmeevne
- Der gives en periode i billedkunstens historie - se
kunsthistorie
- I tegning fremstilles et større stillebens arbejde - f.eks. en
nøjagtig gengivelse af en plakat
|