Malning og tegning

Slutmål efter 9. klasse

Efter 9. klasse skal eleverne:

• Have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker
• Kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål
• Have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet, samt have et godt kendskab til fremtrædende billedkunstnere
• Have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier
• Have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder

Faget i klasserne - fagplanen

1. klasse

• Malning med polariteter, f.eks. gult og blåt. Fra primærfarver til sekundærfarver.
• Grundige øvelser af malerteknisk art
• I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den krumme linje, som føres frem til de første symmetriske - og geometriske former.
• I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indfører eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig fremstilling.

2. klasse

• Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads ol.
• Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former for farveklange
• I formtegning øves der videre med symmetri- eller spejlingformer
• I genstandstegning kan det tegneriske og maleriske mere bevidst føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at udfolde sig i fladen og ikke indenfor en given kontur

3. klasse

• Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys og mørke opstår gult, rødt og blåt
• Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig synsvinkel
• Dur og mol farveklange
• I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med dobbeltsidig symmetri og mere frie asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger
• I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive pedantiske naturalister og tegninger udføres i frihånd, uden brug af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, f.eks. ved at lægge flere lag ovenpå hinanden

4. klasse

• I malning øves det, at få farverne til at fortætte sig til former der gengiver det karakteristiske ved f.eks. et dyr eller en af de nordiske guder
• Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud fra
• I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur
• I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle former i entydige farver

5. klasse

• Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i tilknytning til botanik og historie
• Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens mangfoldighed af grønne toner udforskes
• I formtegning går man over til frihånds geometri. Uden passer og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette linje
• I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som modsvare elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering. Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken

6. klasse

• Opgaver hentes fra f.eks. fysikundervisningen. Forskellige lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra geografien kan man male polære landskabsstemninger og Goethes farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen
• Teknikken med slørmaling indføres og i den forbindelse kan mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver
• I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære på baggrund af nøjagtige iagttagelser
• Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som rumlige legemer. Lys-indfaldet defineres og aftegnes som halv-, hel- og slagskygger

7. klasse

• I malning laves øvelser med slørmaling
• I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne
• Perspektivtegningen indføres efterhånden og eleven lærer at fremstille verden som den ser ud fra det personlige synspunkt
• Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af perspektivet
• Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og øves

8. klasse

• I malning plejes slørteknikken og en kunstnerisk og sagkyndig dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken
• I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske med det skønne
• I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med koncentration og varsomhed

9. klasse

• Der arbejdes med lys - mørke kontraster på en ny måde
• Slørmaleriet kan videreføres og der arbejdes videre med opøvelse af den kunstneriske dømmeevne
• Der gives en periode i billedkunstens historie - se kunsthistorie
• I tegning fremstilles et større stillebens arbejde - f.eks. en nøjagtig gengivelse af en plakat